Illustrations arbejde - Rock Heroes
Slash
Igennem de sidste par år, har jeg tegnet en serie af mine rock helte. Disse illustrationer viser både min interesse i detaljen og i min interesse i brugen af anderledes typografi. Først har vi gude-guitaristen fra Guns N' Roses og Velvet Revovler tegnet i A3. Den måske er den lettest genkendelige person i rock & roll? Folk kan sige "Gun's N Roses? - kom nu videre kristian..." men jeg er ligeglad :-) "Paradise City" og "Sweet Child of Mine" kan altid få mig i godt humør.

Billie Joe Armstrong
Forsangeren fra Green Day, tegnet i A3. Efter at have købt "Dookie" i 1993, med monster hittet "Basket Case", endte Green Day, med Billie i front, med at blive mine store helte igennem mine teenageår. (og det er de faktisk stadig) Jeg har været heldig at se dem to gange. Først på Roskilde Festival i 2004 og senere i Forum i 2010. Selvom jeg er fra den gamle skole, så kan jeg ikke fornægte at nyere numre som "Boulevard Of Broken Dreams" og "21st Century Breakdown" ikke også suser rent ind på min hitliste.

Dave Grohl
Frontmanden og enmandshæren fra Foo Fighters, tegnet i A3. Jeg har lyttet til bandet siden 1997, hvor "The colour and the Shape" kom på gaden med hittet "Everlong", og jeg gav bandet fornyet opmærksomhed i 2005 da "In Your Honor" ramte butikkerne med ørehængeren "Best of You". Selvfølgelig skulle typografien skrives med store fede versaler for at indfange Grohls kraftudladning i sangen. Jeg oplevede Foo Fighters på Roskilde Festival i 2004, hvor de varmede op til netop Green Day.

James Hetfield
Frontmanden fra Metallica, som jeg først sent lærte at lytte til, tegnet i A3. Selvom tegningen hædrer klassikeren "Enter Sandman" fra "The Black Album" fra 1991, blev den tegnet for at markere udgivelsesdagen for "Death Magnetic" i 2008. Et album som i den grad har taget mig med lyn og storm, efter en del år med middelmådige udgivelser. Jeg var heldig at opleve bandet til et brag af en koncert i Forum i 2009.

Lars Ulrich
Den hidsige trommeslager og selvpromoverede frontmand i Metallica, tegnet i A3.

Freddie Mercury
Tegnet i A3. Min fascination af Queen stammer helt tilbage fra modermælken. Jeg er nemlig anden-generations-fan.

|
|
|
|
|
